

STX
STUDENTEREKSAMEN
OPBYGNING AF STX:
Skiftet fra folkeskolen til gymnasiet kræver at man består afgangsprøven, men du skal også være erklæret uddannelsesparat af skolens UU-vejleder, og ved siden af have en udfyldt uddannelsesplan.
Du skal desuden opfylde alle de nævnte krav herunder:
Du skal have afsluttet 9. klassetrin i folkeskolen eller haft anden undervisning, der svarer til folkeskolens 9. klasse
Du skal have søgt om optagelse i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse
Du skal have aflagt folkeskolens obligatoriske afgangsprøver efter folkeskolelovens regler
Du skal have modtaget 2-4 års prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog (fransk eller tysk). Har du haft det valgte fag som valgfag, skal du altid have aflagt prøve. Har du haft det som tilbudsfag, skal du kun aflægge prøve, hvis faget er blevet udtrukket til prøve
Selve den gymnasiale uddannelse tager tre år, men består af to dele. Et grundforløb på et halvt år, og derefter to og et halvt år med specialisering indenfor ens interesseområder.
Der er obligatoriske fag, og så er er der valgfag. Fagene er delt op på den måde at man får dem enten på A-, B- eller C-niveau. Det vil sige at du får faget over henholdsvis tre, to og et år, så hvis man har faget ”Dansk” på A- niveau, skal man have ”Dansk” i både 1,- 2.- og 3.g. Man skal mindst have fire fag på A-niveau, men der er muligheden for at vælge flere. Hvis man har flere fag på A-niveau end krævet, får man automatisk sit gennemsnit opjusteret på ens studentereksamensbevis.
De obligatoriske fag er således:
Dansk A
Engelsk på mindst B-niveau
2. fremmedsprog på B eller A*
Historie A
Oldtidskundskab C
Fysik, idræt, et kunstnerisk fag (billedkunst, dramatik, mediefag, musik), matematik, religion og samfundsfag på mindst C-niveau.
Som hovedregel et af disse fem fag på B-niveau: biologi, fysik, kemi, matematik eller naturgeografi.
Mindst to ud af disse tre fag på minimum C-niveau: biologi, kemi og naturgeografi.
Ud over de obligatoriske fag skal man vælge studieretningsfag og valgfag (mindst et).
*(2. fremmedsprog er et begyndersprog på A-niveau eller et fortsættersprog på mindst B-niveau. Som 2. fremmedsprog begyndersprog kan du vælge fransk, italiensk, spansk eller tysk på A-niveau. Som 2. fremmedsprog fortsættersprog kan du vælge fransk eller tysk på mindst B-niveau.)
Valgfagene kan man også få på alle tre niveauer. Dog skal man f.eks. have haft et fag på C-niveau, hvis man vil have det på B-niveau. Det er forskelligt fra det ene gymnasium til det andet hvad de tilbyder af valgfag og studieretninger. Der er dog mindst fire studieretninger på hver enkelt gymnasium. Udover det almindelige gymnasiale forløb er der specielle og særlige forløb for personer, som har behov for det.